Vi har lige lanceret webshoppen - Gratis fragt ved køb over 999,- kr
Falling Star Modulated Delay er en meget alsidig delay (ekko) pedal fra MoVall. Den kan levere alt fra oldschool slap-back delays og til de helt store atmosfæriske lydflader. Især hvis du aktiverer modulationsdelen i Falling Star Modulated Delay.
Lyden fra denne pedal er en smule til den mørke side, hvilket ikke er unormalt for en analog delay pedal, og delay-entusiaster vil formentlig kunne sammenligne denne pedal, med den legendariske Memory Man Deluxe fra Electro Harmonix.
Brugerfladen på Falling Star Modulated Delay er lige til at gå til. Som på en helt almindelig delay pedal, kan du vælge, hvor mange ekkoer du ønsker, hvor hurtigt de skal komme efter hinanden, og hvor høje de ekkoer skal være. Hvis du aktiverer modulationsdelen på pedalen, kan du ydermere lege med Depth og Speed.